Et band jeg er nødt til at nævne, er svenske Mixtapes & Cellmates. De har lige udgivet et nyt album, men det er ikke det, som vil blive omtalt her. Jeg har derimod valgt at kigge lidt tilbage, og har fundet albummet A Retrospective frem. Det udkom tilbage i 2007 og er en samling af sange fra deres to første EP'er.
Jeg har endnu ikke hørt albummet igennem i dets helhed, men der er to numre som jeg må fremhæve og anbefale. For mig at høre, lyder de som det svenske svar på Bright Eyes. Hos Mixtapes & Cellmates er der blot mere vægt på det melodiske og søgende, i hvert fald i de følgende to sange.
Det drejer sig om numrene 'C: You D: The Road Home' og den utroligt smukke 'Stockholm - Karlshamn'. Begge numre kan høres i deres fulde længde, på denne i øvrigt virkelig brugervenlige hjemmeside for pladeselskabet NoMethodRecords. Der bliver gjort fornemt brug af trommemaskine og letstøjende guitar på førstnævnte nummer, mens at 'Stockholm - Karlshamn' brillerer ved brug af en ensom akustisk guitar, med lidt tilhørende støj, godt suppleret af melankolsk vokal.
Begge numre er i den grad fængende og rørende, og fungerende på en helt særlig måde, som en del af det perfekte soundtrack til denne kolde vintertid.
Begge numre er i den grad fængende og rørende, og fungerende på en helt særlig måde, som en del af det perfekte soundtrack til denne kolde vintertid.
